Lader du dit barn råbe?
Har du lært dit barn, at styre stemmens styrke?
Forleden dag sad jeg og spiste sammen med en flok 3-4-årige børn.
Der var kun 3 børn og jeg og det var egentlig meningen af det skulle være hyggeligt.
Men det var det bare ikke.
For der var lige kommet en ny dreng ind i gruppen og han havde ikke helt lært at styre sin stemmestyrke endnu.
Faktisk talte han konsekvent i et meget højt toneleje. Så højt så det føltes som om han råbte til os andre selvom vi ikke var mange og sat tæt.
Og så talte han uafbrudt. Uden at variere sin stemmen hvilket gjorde han tale til en høj monoton larmen, lige som hvis du står ved siden af en motorvej.
Jeg bad ham flere gange om at dæmpe sin stemme, holde en pause og vente lidt.
Men det var som om han ikke rigtigt vidste hvad det betød at dæmpe sin stemme.
En af de andre børn kiggede på et tidspunkt på mig og spurgte;
“Hvorfor råber han?”
Og jeg måtte forklare, at det er fordi han ikke har lært hvordan han skal bruge sin stemme.
At bruge det rigtige stemmeleje er den sidste af de nonverbale færdigheder vi kommer ind på i denne omgang
Det er nemlig utrolig vigtigt at du lærer dit barn at bruge sin stemme, så han/hun bliver hørt uden at han/hun skræmmer mennesker omkring sig væk.
Stemmen er nemlig et kraftfuldt værktøj, der både kan være til din fordel eller ulempe.
Hvilket stemmeleje skal dit barn bruge?
Det simple svar er, det stemmeleje der passer til situationen.
Men hvordan ved dit barn hvilket stemmeleje der passer til situationen?
Det ved dit barn heller ikke i starten.
Når dit spæde barn begynder at opdage at han/hun har en stemme er det vigtigt, at du allerede her begynder på en kærlig og anerkende måde, at fortælle dit barn hvornår han/hun skal bruge sin stemme.
Det er for eksempel rigtig skønt når dit barn lige har opdaget at han/hun kan komme med høje lyde. Det skal anerkendes og nydes.
Men nogle gange genopdager dit barn sin stemme i en proppet bus eller i venteværelset til lægen og her er det vigtigt, at du går ind og anerkender at dit barn har genfundet sin stemme men samtidig siger, at det er ikke her han/hun skal skrige. Det kan hun/han gøre når I kommer hjem.
Det samme gælder når dit barn kommer i tumlingealderen hvor det også er vigtigt at anerkende dit barn når han/hun er glad/ked af det/sur/genert men samtidig fortælle at hvilket stemmeleje der er passende.
Et eksempel jeg ofte ser i den virkelige verden er generte børn.
Når jeg møder et genert barn bliver jeg ofte mødt af et barn der taler (hvis han/hun overhoved kan få en lyd ud) med en hviskende stemme som næsten ikke er til at høre.
Det gør det svært at interager med dette barn.
På samme er det med andre børn når de møder et genert barn. Det bliver svært for dem at lege og opbygge venskaber.
Derfor er det vigtigt, at du anerkender at dit barn er genert, men at han/hun skal øve sig i at tale i et stemmeleje som andre kan høre for eller bliver det svært at indgå venskaber.
Jeg oplever det også, og det er faktisk med børn helt op til 10-12 års alderen, når børn er begejstret.
Når børn har oplevet noget spændende eller noget der har ophidset dem på en måde bliver det tit fortalt i et meget højt stemmeleje, hvilket kan gøre det svært at forstå.
Og det er heller ikke fordi jeg mener, at du skal fjerne glæden fra dit barn når han/hun fortæller om en fed oplevelse.
Tværtimod mener jeg at du skal anerkende den og opfordre til mere.
Men du skal hjælpe dit barn med at få formidlet det dit barn fortælle på en sådan måde at andre gerne vil høre på ham/hende.
Og det gør du kun ved at tilpasse stemmelejet til situationen.
Men hvordan?
Hvis det ikke er noget du har praktiseret hjemme hos dig vil dit barn sikker, lige som drengen jeg spiste frokost med, ikke vide hvad det betyder at dæmpe sin stemme eller at holde en pause i sin talestrøm.
Derfor er det vigtigt at du går ind på en pædagogisk måde og forklare dit barn hvad det betyder.
Børn er meget visuelle og konkrete derfor kan det at “dæmpe sin stemme” virke utrolig abstrakt for et barn.
Derfor arbejder jeg til daglig med korte og lange stemmer.
Lyd består jo af lydbølger og derfor er vigtigt at vi tilpasser lydbølgernes længde til den afstand de skal nå.
Den lange stemme
Når du er ude på en legeplads og dit barn er nede i den anden ende af legepladsen er det vigtigt at lyder bliver lang for at kunne når hele vejen ned til dit barn.
På samme måde er det når du er ved en trafikeret vej med meget larm. Her er det dog ikke fordi lyden skal nå langt men fordi den skal overdøve alle andre lyde der er.
Så når der er meget larm eller der er langt mellem de mennesker der skal kommunikere skal den lange stemme bruges.
Den korte stemme
Den korte stemme bruges når der er kort mellem mennesker eller når der er meget stille.
Det kan for eksempel være når I sidder ved spisebordet sammen. Her er der ingen grund til at bruge den lange stemme.
Faktisk ødelægger den lange stemme stemningen. Og det skal faktisk også både dine og dine børn hørelse.
Så hjælp dit barn.
Giv han/hende de færdigheder der skal til for at blive et socialt menneske.
Og hvis du vil investere mere i dit barn så skynd dig at købe billet til mit foredrag
“Giv dit barn den bedste fremtid med de 3 s’er – Selvtillid, Selvværd og selvkontrol”.
Det var alt for i dag.
Hav en dejlig mandag.
Mange hilsner
Trine