Og ikke bare bestemme, men bestemme over ting, som et barn ikke kan eller skal bestemme over.
Det er nemlig sådan, at børn helt frem til skolealderen ikke kan overskue langsigtet konsekvenser. Det vil sige at de ikke kan forudse hvad deres handlinger gør for dem og andre.
Samtidig er det sådan at børn, indtil de har lært at styre deres impulskontrol, er styret af netop impulser og følelser.
Når du stiller dit barn et spørgsmål, beder du dit barn om at bestemme og det kan være utrygt.
Og det er jo dejligt, at du vil inddrage dit barn.
Hvis du stiller et spørgsmål, hvor du allerede selv har svaret, er det reelt ikke et spørgsmål.
Tænk for eksemplet på, hvor mange gange du har spurgt dit barn;
Du har allerede bestemt, at det er tid til at tage hjem. Så når dit barn siger nej, lytter du ikke.
Du har allerede bestemt, at det er tid til at tage tøj på. Så når dit barn siger nej, giver du dit barn tøj på.
Du forventer, at dit barn har lyst til at være sød. Så når dit barn ikke er det bliver du sur/irriteret.
Men børn har også brug for at du stiller reelle spørgsmål, hvor deres svar har en betydning.
Deres mening betyder nemlig noget. Eller det burde den i hvert faldet.
Det er bare vigtigt, at du stiller de rigtige spørgsmål.
Hvis du stiller for mange spørgsmål og derved overlader for mange beslutninger til dit barn.
Kan der ske det at dit barn begynder at føle at du ikke har styr på tingene. Og derved bliver dit barn bekymret og utryg.
Derfor skal du vise dit barn at du har styr på hverdagen.
Styr på rutinerne.
Styr på grænserne.
Og styr på hvad der er det bedste for dit barn.
Hvis du synes det er uoverskueligt, svært eller grænseoverskridende så skulle du komme og høre mit foredrag “Børn vil have grænser” som jeg holder mandag den 18. september 2017 kl. 19-21 på Frederiksberg bibliotek.
Du kan købe billetter her eller du kan deltage i konkurrencen, om 2 billetter, på min
Facebook-side herDet var alt for i dag. Hav en dejlig dag.
Mange hilsner
Trine
