“Børn har ikke dårlige vaner det er kun deres forældre der har”
Sådan lyder et citat og det er efter min mening et rigtig fint citat.
For børn har ikke ansvaret over hvordan deres liv skal udfolde sig det har deres forældre.
For et par år siden så jeg en udsendelsesrække på DR
Den handlede om overvægtige børn og det var sådan i disse familier at børnene gerne ville tabe sig.
Forældrene ville også gerne have at deres børn tabte sig men de vidste ikke hvor de skulle tage fat.
Når de talte med lægen om hvordan de levede, spiste og motioneret blev det tydeligt at de ikke havde det man kan kalde en sund livsstil hvilket resulterede i at både børn og voksne faktisk var overvægtig eller i dårligt fysisk form.
Når man kiggede i disse familiers skabe var der altid et slikskab eller skuffe som var fyldt med slik, chips eller andet junk.
Når børnene kom hjem fra skole og var sultne eller bare havde lavt blodsukker gik de direkte i skabet.
Det blev altså en dårlig vane som deres forældre gjorde mulig ved at have et skab fyldt med slik.
En anden dårlig vane som jeg ofte ser børn har
En anden dårlig vane som jeg ofte ser børn har og som også kun er gjort mulig ved deres forældres hjælp( eller mangel på hjælp) er ved adfærden.
Når børn er små ved de ikke hvad der er rigtig og forkert eller hvad der er hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssigt adfærd.
Det er noget de skal lære.
Og det lærer de først og fremmest gennem deres forældre.
Når et barn gør noget som man aldrig ville acceptere en voksen gjorde uden at fortælle barnet at det er forkert, uhensigtsmæssigt eller direkte ulovligt.
Så lægger man det første frø til en dårlig vane.
Lad mig komme med et eksempel fra den virkelige verden
Viggo, et barn på 6 år var med sin børnehave på fisketur.
På kutteren var der i kahytten en lille bar hvor man kunne købe chokolade, øl og pølser.
Baren var ikke bemandet da børnehaven havde lejet hele båden.
Børnene havde fri mulighed for at rende ind og ud af kahytten.
Viggo havde set chokoladen og havde taget en og spist den.
En af hans kammerater havde været med i kahytten men ville ikke være med til at stjæle og gik derfor ud på dækket.
Det pinte kammeraten at Viggo havde stjålet og han fortalte det til en af pædagogerne.
Pædagogen konfrontere Viggo mens hans mor høre det.
Viggos mor reagere inden Viggo overhovedet fik svaret.
Hun stoppede pædagogen og sagde at hun synes det var synd for Viggo at der blev talt om det mens andre kunne høre det for det var flovt og udover det så viste vi jo ikke om Viggo faktisk havde taget chokoladen.
Lad mig bare sige at Viggo ikke lærte at det er forkert at stjæle hvilket faktisk blev et problem resten af hans børnehave tid.