Du er okay!! Eller er du okay?

Børneopdragelse, børn og natur, forældreskab, forældrerådgivning, børn, naturligopdragelse, natur
Kære du, er du okay?

Der har været lidt stille her på det sidste og det er der en god grund til.

Jeg er nemlig så privilegeret at have fået lov til at være med i et Erasmus projekt, der går ud på at få alle europas børn ud i naturen.

Det er ikke nogen lille opgave.

Det er faktisk en kæmpe opgave men jeg er lykkelig over at have fået lov til at være med.

Den sidste uge har jeg været ude og rejse med projektet og har besøgt Estland som også er med i projektet.

Estland er på mange områder, i hvert fald naturmæssigt, meget lig de skandinaviske lande måske særlig Sverige og Norge.

De er meget ude med børnene og det er derfor de er med i projektet.

Mens jeg var i Estland og se deres børnehaver og deres dejlige børn, havde jeg en samtale med vores skotske partner.

Han fortalte at han var blevet meget imponeret af New Zealand hvor at de flere steder, i stedet for at spørger om et barn var okay. Sagde “Du er okay” når et barn faldt.

De gør det for ikke at lade barnet mærke deres bekymring og måske opmuntre barnet til at blive mere ked af det og få opmærksomhed på den måde.

Problemet er bare, efter min mening, at hvis du siger “Du er okay” så negligere du barnet følelser.

Du går ikke ind og kigge på om barnet og kigger på om barnet reelt er okay.

For hvis man lige er faldet og har slået sig så er man måske ikke okay.

Måske har barnet slået sig.

Måske gør det ondt.

Måske bløder det.

Måske har barnet brug for trøst.

Måske…

Og når du går ind og siger du er okay, så fratager du barnet muligheden for at bede om hjælp

Og det synes jeg ikke er okay.

Derfor havde vi en lang debat i Estland og det synes jeg, at jeg ville dele med dig.

Så hvad siger du og hvad gør du når dit barn falder?

Farer du hen og siger “Åhhh nej lille skat, hvor er det forfærdeligt at du er faldet!?”

Eller vender du dig om og kigger den anden vej for lige at se om dit barn er okay? Og hvis du så kan se at han/hun ikke er det så tilbyder du trøst?

På den sidste måde giver du dig barn mulighed for at få omsorg og trøst men du giver også dit barn mulighed for at mærke efter om han/hun faktisk er okay. Eller om det bare er blevet en automatisk reaktion at skrige eller græde når han/hun falder.

Måske er det nu vil skal lære vores børn at mærke efter og grad vurdere smerte og oplevelser. For det kan være meget angstprovokerende at blive forskrækket eller falde ned fra et lege stativ.

Men nogen gange er det bare et chok.

Og nogen gange er det en forskrækkelse.

Men det er altid en læring

En læring dit barn får. For eksemplet når han/hun hænger i legestativet i en arm lærer han/hun enten at armen ikke er stærke nok til at holde eller den er. Og hvis den ikke er så kan dit barn lærer at øve sig igen og igen indtil armen er stærk nok til at bære vægten.

Så min opfordring til dig er at prøve at lade være med at fare hen til dit barn hvis han/hun falder men i stedet lade dit barn fortælle dig om der er sket noget.

Det var alt for i dag .

Have en fantastisk dag.

Mange hilsner

Trine

P.S Synes du at det til tider er svært at være forældre grundet konflikter eller bekymringer så husk at du altid kan få sparring enten, via e-mail, Skype eller hjemme hos dig selv. Du kan læse mere her.
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu