umodne børn, umodent barn, vrede børn, vredt barn, aggresive børn, eksplosive børn, forældre, forælder, forældreskab, forældrerådgiver, forældrerådgivning, familierådgiver, familierådgivning, familiekonflikter

 “Da Peters mor hold op med at skælde ud”

Som lovet, kommer der her en artikel, hvor vi dykker dybere ned i hvordan du kan skælde
mindre ud.

Hvis du har hørt foredraget ved du allerede en del om hvorfor du skælder ud og hvordan du
kan undgå det.

Men i denne artikel dykker vi lidt dybere ned i hvad du konkret kan gøre, i stedet for at
skælde ud.

8 bud på hvad Peters mor kan gøre i stedet for at skælde ud.

1. En hurtig google søgning viser, at hvis man vil stoppe med at skælde ud, så er det mest anvendte råd at tælle til ti.

Og det er jo i bund og grund et godt råd men samtidig er det svært at følge.

For hvornår skal man tælle til ti?

Og hvordan kan man gøre det, hvis man allerede er oppe i det røde felt?

Det kan man næsten heller ikke og derfor er mit råd at det er bedre at forebygge end at finde strategier, når det er gået galt.

Så hvis Peters mor skal forebygge at skælde ud så er det vigtigt at hun finder ud af hvad der får hende op i det røde felt.

For når hun ved hvad der tricker hende så kan hun netop bruge “at tælle til ti” når hun mærker at hun bliver tricket.

2. Hvorfor gjorde du det og hvilken følelse havde du da du gjorde det?

Når børn gør noget der gør os vrede og vi er tæt på at skælde ud, kan Peters mor med fordel spørger ind til situationen.

Spørg gerne hvorfor gjorde du det(uden at bebrejde) eller være nysgerrig på dit barns følelser omkring situationen.

Ofte vil Peters mor blive klogere på hvad der rør sig hos Peter og samtidig vil hun bedre kunne forstå hvorfor han gør som ham gør.

Og når Peters mor ved det, bliver det nemmere at stoppe med at skælde ud og i stedet hjælpe sit barn med at finde alternative handlemuligheder.

3. Prøv at fortolke det der er sket, ud fra et børneperspektiv.

Når vi bliver vrede og kommer til at skælde ud glemmer vi ofte at se det fra vores barns perspektiv.

Verden ser helt anderledes ud når man ser verden gennem sit barns øjne.

Et eksempel kunne være at Peter kaster med sit legetøj.

Peters mors perspektiv: Hun har sagt 117 gang at hun ikke vil have at han kaster med legetøjet. Hun bliver vred når hun skal gentage sig selv. Hun skælder ud for han må forstå at hun mener hvad hun siger.

Peters perspektiv: Legetøjet vil ikke som han vil. Han mærker en frustration. Han ved ikke hvordan han skal håndtere denne følelse. Legetøjet er skyld i følelsen og derfor skal legetøjet væk.

Hvis Peters mor ser situationen fra Peters perspektiv er det nemt at se, at det ikke er skældud Peter har brug for, men derimod hjælp til at håndtere sine følelser og hjælp til at finde alternative handlemuligheder.

4. “Prøv om du kan aflæse dit barns følelser og behov”

Når børn ikke opføre sig ordentligt er det fordi de ikke kan.

Det er hvad flere af de nye børnepsykologer er kommet frem til.

Det vil altså sige at når vi som forældre eller situationen stille for høje krav, altså krav som vores barn ikke kan honorere, så er det her de ikke opføre sig ordentligt.

Derfor kan Peters mor med fordel prøve at aflæse Peters følelser og behov.

Er det Peter presset eller frustreret?

Har Peter brug for hjælp?

Stiller Peters mor for høje krav i den givne situation?

Når Peters mor aflæser Peters behov og følelser bliver det tydeligere hvad Peter har brug for.

Og ekstra tydeligt at det ikke er skældud Peter har brug for.

5. “Når vi hjælper børn med at sætte ord på deres følelser, skælder vi ikke ud.”

Når Peters mor ender i en konflikt med Peter, er det oftest fordi hun har et problem, som Peter ikke har.

Altså Peters mor vil gerne have at han rydder op, det vil han ikke, derfor har hun et problem.

Løsningen er for mange af de forældre jeg taler med, at skælde ud.

For det virker, som om at det hjælper.

Det gør det ikke.

Det der i stedet hjælper er, at Peters mor hjælper Peter med at sætte ord på deres bevæggrunde og opsummere barnets synspunkt, ved at sige det højt.

På den måde bliver barnet hørt og det bliver nemmere at finde en løsning, hvor ingen oplever det, som et problem.

6. “Myten om, at hvis man lytter og acceptere følelsen, så accepterer man også den uacceptable opførsel.”

Mange af de forældre som jeg arbejder med og som gerne vil skælde mindre ud, tro fejlagtigt, at hvis de lytter til deres barns følelser, så accepterer de også den adfærd som barnet udviser.

Men det er ikke rigtigt.

For Peters mor kan godt lytte og anerkende Peters følelser, samtidig, med at hun siger fra og stoppe uacceptabel opførsel.

Det kan for eksempel gøres ved at sige ting som; “Jeg kan godt se at du blev vred over at du ikke må få en is. Det er også rigtig øv. Men jeg vil gerne have at du bruger din ord i stedet for at slå mig!”

På denne måde får Peters mor både sat ord på følelsen, anerkendt følelsen og givet alternative handlemuligheder til den uacceptable adfærd.

Og hun slipper for at skælde ud.

7. “Fik du sagt hvad du selv føler?

Tit når vi bliver vrede på vores børn og kommer til at skælde ud glemmer vi helt at fortælle om de følelser der udløste at der blev skældt ud.

Men Peters mor kan med fordel fortælle Peter barn om sine følelser i stedet for at skælde ud.

Det kan hun gøre ved for eksempel, at sige: “Jeg bliver ked af det når du slår mig!”

På den måde viser hun Peter de følelser som hans adfærd udløser uden at han bliver skældt
ud for det.

For selvom det er de følelser Peters mor får, når Peter opføre sig på en bestemt måde så kan det ikke være hans ansvar at ændre sin adfærd. Men derimod Peters mors ansvar at hjælpe ham så han ikke kommer i situationer der udløser den følelse.

8. “Du kan med fordel vise dit barn positive alternativer!”

Når vores børn gør noget som vi ikke vil have eller har en adfærd, som vi ikke kan acceptere, er det nemt at komme til at skælde ud.

Men vi ved jo godt at det ikke virker.

Det der derimod virker er at give sit barn positive alternativer til opførelsen.

Det kan være at Peter slår lillesøster.

Så i stedet for at Peters mor skælder ham ud, kan hun give ham positive anvisninger som; “Når lillesøster tager din bil, vil jeg gerne have at du siger det til mig.  Så skal jeg nok hjælpe dig med at få bilen igen!”

Eller hvis han ikke høre efter.

Så kan du med fordel sætte dig ned ved ham og sige; “Jeg vil gerne have at du kigger på mig når jeg taler og at du stopper med at lege når jeg beder dig om det!”

På denne måde giver hun Peter alternative og positive handlemuligheder.

Afslutning

Du har nu lært mere om hvordan du konkret kan skælde mindre ud.

Glæd dig til næste tema som handler om “Hvorfor skal du overveje hvordan dit forældre mindset er og hvordan påvirker det dit barn?