Børneopdragelse, barndom, forældreskab, forældrerådgiver, familie, familieharmoni, vrede, problem børn, urolige børn, ustyrligbørn, opdragelse

Derfor slog Peter

“Børn slår fordi de er udfordret og de er udfordret fordi de mangler færdigheder til ikke at være udfordret!”

Som lovet kommer der her en artikel hvor vi dykker dybere ned i hvorfor børn slår.

Hvis du endnu ikke har hørt foredraget vil jeg anbefale dig at stoppe her og så høre foredraget først, da det giver en fundamental forståelse for hvorfor børn slår.

Denne artikel stikker som sagt dybere, og vi vil igennem artiklen komme mere ind på hvorfor manglende færdigheder gør at dit barn slå, og så vil jeg præsentere dig for en metode hvor du kan løse problemet med at dit barn slår.

Mød Peter

Det er lørdag formiddag. Peter er 4 år, han sidder i stuen og leger med sine dinosaurusser. Peters mor Camilla kommer ind i stuen sammen med Peters far Carsten. 

Camilla siger: “Peter du skal rydde op nu for vi skal hjem til moster Anne!

Peter: (Intet svar)

Camilla: “Peter, jeg sagde at du skal rydde op for vi skal til at køre”

Peter: “Jeg er lige i gang med at lege”

Camilla: “Jamen, du skal rydde op nu for ellers kommer vi for sent til moster Anne.”

Peter: “Jeg er færdig lige om lidt.”

Carsten: “Nu rydder du op, så vi kan komme afsted”(Carsten går over mod Peter).

Peter: “Nej.”

Carsten: “Hvis du ikke rydder op nu kører vi uden dig”

Peter: “Hmm”

Camilla: “Ryd nu op Peter.”

Peter: (intet svar)

Carsten: (går over til Peter og tager dinosaurussen ud af hånden på Peter) “Så er det nok”

Peter: (Skriger og slår Carsten i hoved så brillerne falder af) 

Peter: (løber ind på sit værelse)

Peters familie har prøvet denne situation mange gange. 

Eller variationer af denne situation. 

Nogle gange går det og Peters forældre får Peter til at gøre som de bedre om. 

Andre gange går det mindre voldsomt for sig og Peter råber, bander eller skælder “bare” ud. 

Men ofte ender det med at Peter slår.

Særlig er det gået ud over Camilla. Hun er begyndt at blive bange for at bede Peter om noget for hun frygter at han slå hende.

Og derfor er det nu ofte Carsten der tager konflikterne når det er muligt.

Hvis Carsten ikke er hjemme lader Camilla ofte Peter lege videre selvom hun gerne vil have ham til noget andet.

Camilla og Carsten har talt med børnehaven om Peters adfærd.

Børnehaven oplever også denne voldsomme adfærd og de har foreslået om Camilla og Carsten måske skulle overveje at få Peter udredt for at se om han har ADHD.

De har også foreslået at Camilla og Carsten skal være mere faste og sætte tydelige grænser. Og så skal der være en konsekvens når Peter slår.

I børnehaven må Peter gå med en voksne i hånden hvis han slår de andre børn.

Men de har ikke kunne komme med nogle forslag til hvad Camilla og Carsten kan gøre for at hjælpe Peter.

Særlig Camilla er følelsesmæssig udmattet. Frygten for at blive slået af sit eget barn er ydmygende og det er svært at tale med nogen om det.

De er også begyndt at skændes.

Carsten mener at de må være hårdere over for Peter og fjerne hans legetøj hvis det er det der gør at han slår, men Camilla er i tvivl om det er den rette løsning.

Når Peter har slået bliver han utrolig ked af det og gemmer sig ofte på sit værelse.

Peter ved god at han ikke må slå og når Camilla og Carsten spørger ham hvorfor han så slår siger han ofte at han ikke ved det. 

Manglende færdigheder

Der har i mange år været en holdning til at børn som slå eller på anden måde er udfordret oftest er børn der er manupulerende, uopdragne, forkælet eler med en diagnose.

Der har også i mange år( og desværre stadig nogle steder) været en holdning om at deres forældre er passive, giver for meget lov, ikke sætter grænser og ikke opdrager.

De holdninger er vi heldigvis ved at gå væk fra.

For der er igennem de sidste 50 år opbygget en kæmpe mængde forskningsdata som faktisk viser at udfordret børn, herunder børn der slår, er udfordret fordi de mangler færdigheder til ikke at være udfordret.

Det vil altså sige at dit barn slår fordi han/hun mangler færdighederne til ikke at slå.

Oftest kan man sige at børn der slå mangler færdigheder inden for 4 områder.

  • Manglende evner til at være fleksible altså svært ved at håndtere forandringer og svært ved at skifte fra en måde at tænke på til en anden eller fra en situation til en anden. 
  • Manglende evne til at tilpasse sig altså svært ved at at se gråtoner og ved at afvige fra regler og rutiner. Men også svært ved at opgive oprindelig plan og ved at tilpasse sig ændringer i planen eller regler. 
  • Manglende evne til at leve med frustrationer altså svært ved at udtrykke bekymringer, behov eller tanker med ord og svært ved at styre følelsesmæssige reaktioner på frustrationer.
  • Manglende evne til at løse problemer altså svært ved at overskue og tænke over flere løsninger på et problem eller svært ved at drage nytte af tidligere erfaringer i forbindelse med nye handlinger.

Dette er færdigheder som særlig os voksne tager for givet, men der er faktisk utrolig mange børn der endnu ikke har udviklede disse evner hvilket gør at de ikke har de færdigheder der skal til for at kunne håndtere hverdagens udfordringer.

Og når vi ved dette, så ved vi også at dit barn ikke er udfordret på hele tiden. Men at dit barn er udfordret i situationer hvor fleksibilitet, tilpasningsevne, evnen til at tolerere frustrationer og evnen til at løse problemer er påkrævet.

Og det vil altså sige at dit barn ikke adfærdsmæssigt udfordret hele tiden.

Men det vil også sige at dit barn slår når vi, de voksne, andre børn eller omgivelserne stille krav overstiger de færdigheder som dit barn har.

Lad os gøre det mere konkret.

Peter som vi “mødte” i casen tidligere mangler evnen til at være fleksibel hvilket ses når han ikke kan komme ud af legen som han leger. Han formår ikke at “springe” fra sin leg direkte over i noget andet. Peter har en plan om at lege og det at hans forældre kommer og fortæller ham at planen ændres gør det svært for Peter.

Peter mangler også evnen til at leve med frustrationen hvilket ses når Carsten tager hans dinosaurus. Peter kan ikke holde ud at dinosaurussen bliver taget og derfor slå Peter sin far.

Og så mangler Peter evnen til at løse et problem. Peter har nemlig et problem, han vil gerne lege men der stilles krav om at han skal stoppe og Peter evner ikke at se en løsning på dette problem.  

Hvis Peter havde færdighederne ville han gøre hvad hans forældre bad ham om. Men han mangler færdighederne og derfor bliver hans adfærd udfordrende.

De 3 planer

Når børn slår er der altid 3 mulige måder at gå til problemet.

Plan A

Man kan vælge at gå med plan A: Du vælger løsningen og tvinger den igennem.

Denne måde at gå til problemet er den nok mest brugte særlig når ved mindre børn. Her er det dig som forældre der bestemmer hvilken løsning der er den bedste og tvinger dit barn til at følge den.

Det er denne løsning som Carsten, Peters far benytter sig af. Han mener at den bedste løsning er at gentage hvad han har sagt, true med at kører fra Peter og til sidst tage legetøjet fra Peter.

Plan A starter ofte med sætninger som; “Jeg har besluttet at…” eller “Jeg har bestemt at…” eller “Vi har aftalt at…”

Dette er som sagt den mest almindelige måde at løse problemer på og den fungere også for de fleste børn. 

Men den fungere ikke for børn der mangler de førnævnte færdigheder.

Faktisk medvirker plan A ofte til at der kommer en endnu større konflikt ud af det end der ville være kommet hvis du brugte plan B.

Særlig fordi det ikke er fedt at få trukket en løsning ned over hoved men også fordi at denne løsning er informations tom. Det vil sige at du ingen information får om hvorfor det er et problem for dit barn og derved kan du heller ikke finde en løsning der kan hjælpe dit barn. Kun en løsning der hjælper dig.

Plan B:

Plan B er modsat plan A en måde hvor problemet løses i fællesskab. Det vil altså sige at du i samarbejde med dit barn prøver at finde en løsning.

Denne måde er til at starte med krævende at gennemføre, for det tager tid at vænne sig til at tænke anderledes samtidig med at du skal øve dig i at bruge de forskellige faser der er i plan B korrekt.

Plan B består af 3 faser;

  • EmpatiFasen som går ud på at du indhenter information fra dit barn så du kan forstå hvorfor det er et problem for dit barn.

I empatifasen begynder altid med at præsentere problemet for dit barn. Sætninger som “Jeg har lagt mærke til, at det er svært for dig at stoppe med at lege når vi beder dig om det. Hvad kan det skyldes?” eller “Jeg har lagt mærke til, at det er svært at høre efter hvad vi siger, hvad skyldes det?”

Når du har stillede dette spørgsmål vil du opleve at der kommer 1 ud af 5 svar.

  1. Dit barn fortæller – her er det vigtigt at du lytter og stiller uddybende spørgsmål som hvem, hvad, hvor, hvornår, hvordan.
  2. Dit barn siger ingenting eller “Det ved jeg ikke” – her er det vigtigt at du anerkender at det er et svært spørgsmål og at du har masser af tid.
  3. Dit barn siger “Det er ikke et problem for mig” – Her er det vigtigt at være nysgerrig og stille undrende spørgsmål som “Vil du ikke fortælle lidt mere om hvorfor det ikke er et problem?”
  4. Dit barn siger “Det gider jeg ikke snakke om” – her er det vigtigt at du ikke presser på, du kan med fordel sige “Det er okay, men det er noget jeg gerne vil tale med dig om, så hvornår kan vi snakke om det?” 
  5. Dit barn går i forsvarsposition “Jeg stopper altid” eller “det er ikke rigtigt” – her er det vigtigt at afværge dit barn, det kan gøres med sætninger som “Jeg er ikke ude på at skælde dig ud, jeg vil bare gerne forstå hvad du tænker.”

 

  • Fasen hvor du skitsere din bekymring som indebærer at du gør dit barn opmærksom på på din bekymring eller dit syn på problemet.

I denne fase er det vigtigt at du få sat ord på din bekymring. Det kan du gøre ved at sige “Min bekymring er at du slår når du bliver vred” Eller “Sagen er den at når du slå så vil de andre børn ikke lege med dig.”

  

  • Tilskyndelsesfasen, er her hvor du og dit barn sammen diskutere og kommer til enighed om en løsning der er realistisk og mulig at gennemføre. Det skal altså være en løsning som dit barn også er tilfred med og som du også er tilfreds med.

I denne fase skal du og dit barn brainstorme på løsninger der både løser dine bekymringer men også dit barns bekymringer.

Du kan sige “Mon der findes en måde at løse dette problem på?” Eller “Har du nogle forslag til hvordan vi løser dette problem?”

Løsningen skal være realistisk og en løsning som både du og dit barn har lyst til at gennemføre. 

Plan B skal helst bruges i fredstid altså når der ikke er en konflikt i gang. Det kan være når I børster tænder eller måske på vej i institution.

Plan B er ikke en teknik som bare bruges når dit barn slå men er faktisk en livsstil der inddrager dit barn og viser dit barn at han/hun er betydningsfuld.  

Plan C

Plan C handler om at du sætter problemet på standby for en periode. Det betyder ikke at du giver efter for problemet eller glemmer det. Men da der oftest er andre problemer og gøremål at tage sig af handler plan C om at man prioritere og bevidst vælger at sætte bestemte forventninger til side indtil der er mere ro, tid og overskud til at tage sig af det.

Det er dog vigtigt at problemet ikke bare bliver gemt væk men at du kun for en periode lægger det til siden.

Afslutning

Du har nu lært mere om hvorfor nogle børn slår og fået en større forståelse af dit barns manglende færdigheder.

Og du er også kort blevet introduceret Plan B metoden.

Da der findes en hel bog om netop denne metode er denne artikel ikke i nærheden af at være fyldestgørende, så hvis du ønsker at arbejde videre med metoden vil jeg anbefale dig at læse “Det eksplosive barn” af Ross Greene.

Og ellers glæde dig til næste tema som handler om konflikter, hvor vi også kommer dybere rundt om dit barn og hans eller hendes udfordrende adfærd.