Uenige i børneopdragelsen?

Faktisk er der ikke noget galt i at mor og far er uenige i forhold til børneopdragelsen.

Når vi er uenige handler det oftest om, at vi har forskellige værdier og dermed forskellige syn på hvad der er det rigtige i forhold til børneopdragelsen.

Og det er okay så længe denne uenighed håndteres konstruktivt.

Og at der indgås kompromisser.

Når der er gentagnede skænderier mellem mor og far og når de efterlader en fjendtlighed og kølig atmosfære i hjemmet er det skadeligt.

Også når mor og far er fordømmende og kritiske overfor hinanden og når problemerne får lov til at vokse uden at blive løst er det skadeligt.

For så får dit barn en følelse af at han er skyld i at far og mor er sure på hinanden og kritiserer eller bebrejder hinanden.

Det gør det utrygt for dit barn.

Denne utryghed ses hos alle børn.

Hos piger ses det oftest, at de vender det indad, mens drenge ofte vender det udad og bliver aggressiv.

Men mange børn bruger begge strategier til at beskytte sig mod ubehaget.

Og der er jo ikke nogen forældre der ønsker, at være uenige om børneopdragelsen.

Men ofte bliver vores personlige værdier og holdninger så stærkere, at vi glemmer at vores partner ikke er vores fjende men vores allierede.

Vi glemmer at håndtere uenigheden konstruktivt og ryger direkte i følelsernes vold.

Det er nemlig sådan at skadelig uenighed gør at:

Dit barn lærer, at…

Når man er uenig med nogen, så er det ikke muligt at kommunikere konstruktivt,eller at finde en løsning.

Og denne læring tager dit barn med sig ud i verden.

Hvilket vil gøre at han enten opgiver at kommunikere sin uenighed ud eller møder andre mennesker på en måde der gør at der ikke kan opnås enighed.

Det kan fx være hvis dit barn møder et andet barn i legen, hvor de vil 2 forskellige ting.

Så vil dit barn enten trække sig fordi han ikke vil prøve at blive enige og indgå et kompromis.

Eller han vil måske bruge trusler, dominere eller på anden måde prøve at gennemtvinge sin vilje.

Og resultatet bliver at der ikke er mange der vil lege med en der ikke kan indgå kompromis.

Og særlig sensitive børn er meget mere tilbøjelige til at efterabe deres forældres adfærd både den positive men også den negative.

Og det gælder selvfølgelig ikke kun i deres måde at kommunikere på men også måden generelt at møde verden på.

For dit barn lærer ikke at sætte sine egne grænser og stå ved dem på en konstruktiv måde hvilket kan føre til at dit barn udvikler en form for vægelsind når det handler om han egne grænser.

Og så lærer dit barn også at der er “farlige zoner”, altså tidspunkter hvor mor og far er uenige.

Og i disse “farlige zoner” kan der være en “åbning at at kunne sætte sin egen vilje overdrevent igennem.

Andre børn tilpasser sig overdrevent i disse “farlige zoner”.

Og fælles for begge typer af adfærd er at adfærd udspringer af utryghed.

For dit barn får denne følelse af at far og mor kritiserer og bebrejder hinanden, så jeg kan ikke være helt tryg.

Og derfor er en vigtig pointe, at dit barn kan ofte blive mere skadet af selve uenigheden end af, at du indimellem afstår fra at få din vilje. Og i stedet bygger broer til din parternes synspunkter.

For når vi er under pres kan alle forældre komme til at angribe hinanden personligt eller at nedgøre den anden forælder synspunkter.

Og det gør det svært at finde en løsning når dialogen er præget at denne negativ tilgang.

Derfor kan du og din med-forælder med fordel være opmærksomme på når i går i negativ dialog.