Det var hvad en mor sagde til mig forleden dag.
Hun er mor til 2 drenge og hun oplever at det er svært at sætte grænser og i det hele taget opdragelse af drengene. De er 3 og 5 år.
Hun er en god mor som gør rigtig mange gode ting. Og som gerne vil blive bedre til opdragelsen af drengene til at have de samme gode værdier som hende selv. Men en gang i mellem kommer hun til kort.
Det kender du sikkert, ikke?
Men denne mor er heldigvis ikke så nem at slå af pinden. Hun har prøvet forskellige tiltag og da ingen af dem virker har hun søgt viden. Denne viden har hun søgt gennem mig.
Og det er faktisk hvad
Lisbeth Zornings 7. bud handler om.
Der findes et hav af professionelle som har arbejdet med børn, opdragelse og deres forældre.
Disse professionelle kan både være pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, familierådgiver eller forældrerådgiver lige som jeg.
Alle har det til fælles at de har taget en uddannelse og specialiseret sig i et bestemt felt.
Modsat forældre.
Forældre har ikke en uddannelse i børn og særlig førstegangsforældre har ikke gjort sig erfaringer med det at have børn. Og hvad de skal gøre i forhold til opdragelse.
Heldigvis ligger meget af det instinktivt hos os. Men da vi ikke længere lever i naturen er det ikke altid at vores instinkt fortæller os det rigtige.
Tænk for eksempel på at dengang vi levede i naturen var det at have børn en fælles opgave. Barnet fulgte mor indtil han eller hun var gammel nok til selv at få arbejdsopgaver. Det er altså naturligt at en mor har barnet tæt på sig til de er gamle nok til at få arbejdsopgaver. I dag bliver de fleste mødre nødt til at aflevere deres barn i vuggestuen. Instinktet siger at være tæt på men samfundet siger at aflevere barnet. Når det sker oplever mødre ofte at de skal kompensere for den manglede tid.
Det gør de ved at gøre det rart og undgå konflikt. Men det er ikke godt for barnet, som ikke lære at rette ind i forhold til familien og det er det at flere forældre oplever at det bliver svært at opdrage.
Det de glemmer at deres instinkt og de glemmer at bede om hjælp.
Ved at bruge de professionelle og den etableret viden vil du få indblik i en erfaring der ofte bygger på årelangt arbejde med børn og deres udvikling. Samt deres forældres udvikling.
Derfor tal med din sundhedsplejerske og vær ikke flov. Det er måske første gang for dig men 120 gang for hende.
Tal med din pædagog. Hun ved noget om dit barn og hans udvikling.
Og hvis du synes det er svært så kontakt en familierådgiver eller forældrerådgiver hvor du anonymt kan få råd og vejledning.
Og være ikke flov eller bange. Der findes en kæmpe mængde etableret viden som du og dit barn kan få gavn af.
Du skal bare have modet til at springe ud i det…
Hvis du søger råd og vejledning fra en kompetent sundhedsplejerske med en alternativ tilgang til sundhed kan jeg anbefale at du tjekker Anette Strand og æblebørn ud. Hun er utrolig dygtig.
Og søger du en pædagog eller forældrerådgiver så kan du se
her hvad jeg kan hjælpe med.
Mange hilsner
Trine