Sandheden om sukker og børn

Sukker. Kært barn har mange navne og det har sukkerets skadelig effekt også fået. Men er det virkelig skyld i børns hyperaktivitet eller alle de andre dårligdomme det tillægges?

Ja og nej

Ja. Sukker er ikke sundt i store mængder…..

I 1970érne blev der lavet et forsøg der viste at der var en sammenhæng mellem børn der indtog sukker og hyperaktivitet. Denne undersøgelse blev offentliggjort og har derved indprintet sig i vores alles hjerner.

Dog er denne undersøgelse siden blevet kritiseret voldsomt og det har ikke været muligt at gentage forsøget med samme resultat.

Der er dog blevet lavet nyere forsøg, der viser at der ikke er sammenhæng mellem børns hyperaktivitet og sukker.

Blandt andet blev der lavet et forsøg på Kentuckey universitet, hvor forskerne tog 35 drenge, i alderen 5-7 år. Fælles for drengene var at mødrene, alle mente at deres dreng var særlig følsom overfor sukker. Alle fik en drink med kunstig sødestoffer i, dog fik halvdelen af mødrene at vide at deres dreng havde fået en orden portion sukker.

Og så blev de observeret….

De mødre der havde fået fortalt at deres dreng havde fået sukker, fortalte efterfølgende at de havde oplevet en større grad af hyperaktivitet. Og forskerne observeret endvidere at de samme mødrene indtog en mere kontrolleret rolle i legen med deres dreng.

Der var altså en tydelig tendens til at mødrene, fra den gruppe der havde fået at vide at deres dreng havde fået sukker, forventede en ændring og derfor ændre de karakter og tolkede deres barn adfærd anderledes. Du kan læse mere her

Et andet forsøg gik på, at en gruppe familier, alle som ytrede at deres børn var særlige følsomme over for sukker, fik gennem flere uger mad med sukker eller mad med kunstigt sødestof. Børnene gennemgik en lang række tests og resultater var, at der ikke var forskel på de børn der modtog sukkerholdig mad og de børn der modtog mad med kunstig sødestoffer.

Vores krop er så klog, så hver gang vi spiser noget, ryger det ned i tarmen hvor der sidder små fintfølende hår, som måler hvor stort et sukkerindhold der er i maden. De sender så besked til bugspytkirtlen, som producere insulin, og fortæller så hvor stor en mængde insulin, der skal produceres. Insulinen regulere blodsukkeret. Så medmindre du har sukkersyge kan du aldrig få for højt blodsukker, idet det sukker der ikke skal bruges sendes videre ud i kroppens væv.

Tilgengæld kan vi godt mærke hvis vi har for lavt blodsukker. Hvilket sker når det er længe siden vi har fået noget at spise eller vi har været meget aktive.

Men hvorfor har vi lyst til sukker?

Vi er alle født med en tilbøjelighed for søde sager. Det stammer fra urtiden, hvor det var afgørende at få hurtige kalorier, faktisk var det vigtigt at få alle de kalorier vi kunne. Modermælken er også sød og derfor er det en fordel at barnet fødes med en programmering der siger at sødt er godt.

Når vi så går ind og siger at sødt er farligt. At alt det, de gerne vil have er forkert.

Er der risiko for to ting:

Så hvad er det rigtige at gøre: