🔨Måneds redskab: “Positiv adfærds support plan” eller PASP

Oktober måneds redskab er

Oktober måneds redskab er “PASP”

Og er en metode til at sætte grænser i forhold til problemskabende adfærd og opsætte en handleplan til at mindske adfærden.
PASP bygger på en forståelse af at al adfærd, inklusive udfordrende adfærd, sker af en grund – altså at der altid er en grund til at dit barn har en problemskabende adfærd.
Derfor er det vigtigt at forstå hvad det er der ligge til grund for dit barns adfærd og så hjælpe dit barn med at få det han har brug for på en mere hensigtsmæssig måde.
Det kan fx være ved at kommunikere anderledes, ved at ændre i strukturen i hjemmet eller ved ikke at “belønne” dårlig adfærd.
Derfor er første skridt på vejen er at finde ud af hvor dine grænser går.
En god måde er at tjekke ind på dine egne værdier og finde ud af hvad der er vigtigt for dig og så mærke efter hvornår dit barn overskrider dine grænser.
Herefter skal du stille dig selv følgende spørgsmål:
Hvorfor har mit barn den adfærd?
Hvad ligger til grund for adfærden?
Hvad får mit barn ud af adfærden?
Hvad skal du gøre for at undgå den adfærd og hjælpe dit barn med at reagere
anderledes uden at gøre dit barn forkert eller får dit barn til at føle sig forkert eller føle skyld og skam?
Hvordan kommunikerer du ud til omverden at du arbejder med det her og får skabt en fælles indsats til gavn for dit barn?
Hvis dit barn har flere forskellige typer af problemskabende adfærd, så find frem til den adfærd der fylder mest hos jer og den adfærd der giver dit barn flest
problemer?
Og så kommer vi nemlig til selve arbejdet med at opstille en handleplan for at ændre den problemskabende adfærd til en positiv adfærd.
Her starter du med at finde ud af hvilken adfærd der er mest problematisk eller hvilken adfærd der overskrider dine grænser.

Slår dit barn, spytter han, kalder han dig grimme ting eller hvad?

Når du har fundet den ene adfærd som du gerne vil hjælpe ham med at ændre skal du nu finde ud af hvad du gerne vil have ham til at gøre i stedet.

Så hvis han slår dig når han bliver vred, hvad vil du så gerne ende ud med at han gør i stedet når han bliver vred?

Det kunne fx være at han skal bruge sine ord i stedet.

Det du gerne vil have ham til, er målet.

Så den adfærd han har nu, er det man kan kalde “baseline” og den adfærd du gerne vil have ham til at have er målet.

Nu skal du så finde ud af hvad er det næstbedste han kan gøre i stedet for den pågældende adfærd?
Lad os prøve at at bruge eksemplet at din søn slår dig, når han bliver vred.

Baseline = Slår dig når han bliver vred

Mål = Bruge sine ord til at fortælle hvad der har gjort ham vred.

Mellem Baseline og mål er der nogle delmål.

Det første delmål er, det næstbedste.

Altså han slår dig når han bliver vred. Det næstbedste er, at han slår ind i væggen.

Næste delmål er, at han knytter hænderne og råber af dig osv.

Du kan opstille lige så mange delmål der er behov for for at nå i mål.

Og så går arbejdet i gang.

Når du vil arbejde med dit barn kan du med fordel arbejde med følgende 5 punkter:
1. Forventninger – opstilling af klare forventninger til dit barn som fjerner tvivl og
sætter mål.
2. Modellering – Vise dit barn den positive adfærd, altså illustrerer, hvordan adfærden
ser ud og føles. Her bruger du dig selv.
3. Konsistens – bevar konsekvens, så dit barn ved, hvad han kan forvente med
opfølgning.
4. Anerkendelse – anerkend positivt forsøg, som dit barn gør mod hans mål adfærd.
5. Evaluering – Evaluer fordelene ved hver strategi regelmæssigt for at sikre, at den
fungerer, som den skal være.

Det var PASP

Jeg håber du er blevet klogere på hvordan du kan finde dine grænser, finde den adfærd der overskrider dine grænser og opsætte en handleplan for hvordan du kan hjælpe dit barn.

Dette er ikke et af de nemmeste redskaber, faktisk er det ret omfattende og oftest noget der bruges af terapeuter, pædagoger og familierådgiver i samråd med familien.

Så hvis du synes det er svært så er det helt okay.

Og hvis du har brug for hjælp så husk at du altid er velkommen til at booke en gratis afklaringssamtale.

Mange hilsner
Trine
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu