Hvad er hverdagsproblemer?

Nogle er store…

Andre små…

Men fælles for dem er, at det er problemer der på den ene eller anden måde påvirker stemningen i hjemmet negativt.

Og det er vel okay og helt normalt ikke?!

Tjoh det er normalt at der i alle familier og særlig i børnefamilier er problemer eller konflikter.

Og det er normalt og okay at vi som de voksne bliver vrede og frustreret over at tingene ikke lige fungere som de skal.

Men det er ikke okay at lade problemerne overskygge glæden i hverdagen.

Lad mig lige gøre det klart.

Når jeg hjælper børnefamilier med at få de redskaber de skal bruge for at får det familieliv de drømmer om, så skelner jeg mellem 2 typer af problemer.

Hverdagsproblemer

Og

Adfærdsproblemer

Adfærdsproblemer er problemer der er gennemgribende i dit barns liv og altså ikke kun er inden for hjemmets 4 vægge.

Det er problemer som handler om dit barns adfærd over for andre mennesker, både hjemme og ude.

Ofte er det problemer der på den ene eller anden måde handler om manglende sociale kompetencer eller umoden adfærd.

Symptomerne for adfærdsproblemer er ofte en udadreagerende adfærd, tilbagetrukket adfærd eller en adfærd der på en måde forhindrer dit barn i at indgå i gode relationer. Altså relationer med andre mennesker om det så er med dig som forældre, søskende, kammerater eller pædagoger/lærer.

Når der skal arbejdes med at ændre dit barns adfærd handler det ofte om at du som forældre skal lærer dit barn de rette redskaber for at dit barn kan trives.

Modsat hverdagsproblemer hvor der skal arbejdes med at du som forældre skal lærer de rette redskaber for at dit barn trives.

Det kan dog opstå både ude og hjemme.

Men det handler modsat adfærdsproblemer ikke om dit barns adfærd men derimod om dit barns reaktion mod din eller en anden autoritetspersons adfærd.

Lad mig give et eksempel:

Signe er 4 år. Hun er en velfungerende pige der trives i børnehaven.

Hun bor sammen med sin mor og far og lillebror på 1/2 år.

Hver dag når Signe skal afleveres i børnehaven græder hun og vil ikke afsted. Dette er på trods af at Signe trives, er glad og altid leger.

Dette er en normal hverdagsproblematik som mange af de forældre jeg taler med oplever.

Det er ikke en adfærdsproblematik for der er ikke noget ved Signes adfærd der er problematisk.

Det der derimod er problematisk, i dette eksempel, er at Signes forældre, særlig mor har lidt dårlig samvittighed overfor Signe, fordi hun går hjemme på barsel med lillebror.

Signes mor ville gerne have begge børn hjemme, men kan ikke underholde Signe mens hun samtidig skal tage sig af lillebror.

Hun mener også at Signe har bedre af at komme i børnehave og lege med sine kammerater.

Men alligevel bliver hun ked af det og føler sig som en dårlig mor, når Signe siger hun vil blive hjemme og det ikke kan lade sig gøre.

Det mærker Signe som reagerer på de signaler som mor sender ud og bliver endnu mere insisterende på ikke at ville i børnehave.

Dette forstærker mors dårlige samvittighed og så kører den nedadgående spiral.

Men det er jo okay at der er problemer i familien.

Og det er okay at vi voksne bliver kede af det /frustreret/ vrede når tingene ikke fungere som de skal.

Men det er ikke okay at lade det det blive til det normale når det går ud over din og dit barns trivsel.