Hvad blev der af grænser, regler og respekt Lola Jensen?
Jeg er ofte enig med Lola. Jeg synes hun er fantastisk dygtig og hun er en god formidler.
Men nogen gange bliver jeg dybt frustreret over hendes udtalelser og holdninger.
Og det var det der skete forleden.
Lola havde været på Go’ morgen Danmark den 14.1.2016 hvor hun under overskriften “Lola i opsang til forældre” opfordre forældre til at være mere positive i deres tankegang.
Og det kan jeg da også tilslutte mig.
Men så kommer hun med eksempler på, i hvilke situationer forældre skal vende det negative til positivt.
Og det er her det undre mig….
Lola siger bland andet;
“Hvis dit barn for eksempel løber skrigende igennem huset, så skal du gøre følgende:
– Noget af det bedste, jeg har givet familierne, når jeg kommer derud, er at sige: “Du har ikke et barn, der støjer. Du har et barn, der udnytter hver kvadratmeter.” Når du har den tilgang til dem, så bestemmer du som voksen, hvad det skal udvikle sig til.”
Men hvad med grænser, regler og respekt?
Børn har brug for grænser og regler som bliver italesat af deres forældre for ellers mister de respekten for dem og det påvirker ikke kun familielivet men faktisk hele barnets opvækst og kommende muligheder i livet.
Børn har brug for grænser for at kunne agere i både det sociale og arbejdslivet.
Men for at kunne lærer at agere imellem generelle grænser og personlige grænser, er de nødt til at have forældre der sætter grænser for deres adfærd.
De generelle grænser:
Er altså dem der er ude i den virkelige verden om det så er i børnehaven, skolen, arbejdspladsen eller i det offentlige rum. Det er det vi i fællesskab er enige om eller det vil tror vi er enige om. For 50 år siden var det meget nemmer ikke at overskride de generelle grænser for der levede vi i et samfund hvor der var stor enighed, sådan er det ikke mere. Vi kender alle ”Emma Gad” med hendes takt og tone eller har set gamle tv programmer hvor tv-værten præsentere programmet i en pæn og sober tone. Alle havde en fælles forståelse af at det var sådan man opførte sig.
I dag er der flere forskellige spilleregler i spil i vores samfund. Og de spilleregler der er, er det ikke sikkert at mennesker vil indordne sig under.
Dog kan man sige at børn generelt er utrolig gode til at indordne sig de forskellige generelle grænser. Børn er, vandt til at forholde sig til flere forskellig grænser, f.eks. børnehavens grænser, familiens grænser, skolens grænser, sportens grænser osv. Og børn tager ikke skade af at forholde sig til mange forskellige grænser, hvis bare deres egne personlige grænser ikke bliver overskredet eller trampet ned.
De personlige grænser
Vi har alle personlige grænser og hvor vores grænser går, kommer meget an på hvilken opvækst vi har haft, vores temperament, vores personlighed og vores livssyn.
Personligt har jeg gennem mit liv fundet ud af at jeg simpelthen ikke kan acceptere at der er nogen der slår mig og der er lige meget om det er en voksen, en ung, et barn eller en tumling.
Og om det er et dask eller et rigtigt slag. Min reaktion er kontakt, ”Det vil jeg ikke have du gør.”
Hvad er så min pointe?!
Jo, min pointe er, at jeg ved hvor min grænse går og jeg siger fra hvis den bliver overskredet.
Og det er kun når forældre kender deres generelle og personlige grænser at de kan sige fra og derved lære deres børn at respektere andre mennesker og findes deres egne grænser.
Hvis du, som Lola foreslår, lader barnet løbe, overskrides dine egne grænser og dit barn lærer ikke at der findes regler der skal overholdes og at respektere disse regler.
Derfor sæt grænser, lav regler og respekter dit barn på samme måde som du forventer at dit barn respektere dig.
Mange Hilsner
Trine
