Slår dit barn? - 3 grunde til at dit barn slår...

Hvis du er som de fleste mødre så har du på et eller andet tidspunkt oplevede at dit barn har slået dig.

Det er helt normalt og en del af dit barns udvikling.

Men oplever du at dit barn slå dig regelmæssigt?

Oplever du at han er aggressiv?

Oplever du at han slår andre børn?

Så er du heller ikke alene….

Mange børn slår og udviser aggressiv adfærd.

Modsat os voksne, som burde kunne bruge vores sprog. Så er det svære for at barn at kunne sætte ord på deres frustrationer, derfor slår dit barn eller bruge deres krop aggressivt.

Det er også svært for dem at takle deres indre følelser. For hvad gør man når man bliver ked af det, hvis der ikke er en til at trøste en.

I dagligdagen ser jeg mange børn der slår men der er ikke to børn der er ens.

Dog er der nogle ting der går igen og det er særlig hos børn der på den ene eller anden måde ikke trives.

Det kan være at rammerne er for utydelige hjemme hvilket kan gør dem utrygge.

Det kan være de ikke bliver mødt af forstående voksne i daginstitutionen.

Eller det kan være at de ikke kan komme ind i legen.

Men det kan også være fordi de endnu ikke har lært at kommunikererent sprogligt ud, hvordan de har det .

Eller fordi de endnu ikke har fået opbygget deres selvkontrol.

Det jeg tit ser er, at børn er er tygge eller usikre deler sig i to, enten begynder de at udvise en aggressiv adfærd eller også trækker de sig ind i sig selv og bliver selvdestruktive eller “forsvinder”.

I det følgende vil jeg fortælle dig om 3 grunde til at dit barn slår og bliver aggressive og du vil også få et par fif til hvordan du som forældre kan ændre denne adfærd.

Hvis du er mere interesseret i aggression og børn der slå, kan du læse mere hos Jesper Juul, som også har inspireret dette indlæg, her

Alle har brug for at have en som man betyder noget for.

Det gælder både børn og voksne.

Og når det handler om børn er det ALTID de voksnes ansvar.

At have betydning for andre betyder ikke, at man gør alt hvad de siger eller “please” dem på anden måde.

Men det betyder, at det gør en forskel om man er der eller ej. Man har værdi for den man er og ikke for det man kan tilbyde.

Til daglig ser jeg desværre børn, der kommer fra familier, hvor de ikke oplever at de er betydningsfulde.

Det starter allerede når de er hel små, hvor det at blive set, hørt og accepteret for den de er, gør at de oplever at de har betydning.

De børn som ikke oplever at have betydning kommer ofte fra familier som ikke har tid/overskud til at se dem.

Det kan være alt lige fra den dårlig stillede familie, som grundet dårlig arbejdssituation, manglende netværk og evt misbrug ikke har overskud til at se sit barn.

Men det kan også være den velstillede familie som ikke har tid, grundet meget arbejde, mange sociale forpligtelser og evt manglende kontakt med barnet da de har au pair til det praktiske arbejde.

Men jeg oplever også børn der kommer fra familier hvor de er betydningsfulde og så kommer i en daginstitution hvor de grundet det ene eller andet, ikke formår at blive betydningsfulde for hverken personalet eller de andre børn.

Det at de ikke bliver betydningsfulde sker ofte på grund af flere omstændigheder.

Bland andet har det en betydning hvilken børnegruppe de kommer ind i og personalets overskud.

Som desværre er stødt faldende grundet massive besparelser og dårlige arbejdsvilkår inden for den offentlige sektor.

Samt legekulturen på den enkelte institution.

Men det har også stor betydning hvilken adfærd det enkelte barn møder verden med.

Desværre oplever jeg, at børn der kommer fra familier der i bedste mening, har givet deres barn alt(opmærksomhed, tid, ting).

Og aldrig givet dem modstand ofte har børn der ikke føler sig betydningsfulde, idet at en værdifuld relation skal gå begge veje.

Men kun at modtage gør ikke, at et barn føler sig betydningsfuld.

Så hvis dit barn slå så kan de være fordi han ikke oplever sig betydningsfuld hos dig, blandt søskende, bland venner, hos personalet i daginstitutionen eller bland sine legekammerater.

Som skrevet tidligere så føler man sig ikke værdifuld ved kun at modtage derfor er et samarbejde af afgørende betydning.

Samarbejde er, at forældre og andre betydningsfulde personer, herunder legekammerater og de faste voksne i daginstitutionen, er sammen med barnet. Uden at komme i konflikt med barnets personlige integritet.

Det betyder altså at for at samarbejde skal du ikke overskrider dit barns grænser, ignorer hans begrænsninger og du skal respektere hans drømme.

Det betyder dog ikke, at du ikke må sætte grænser eller presse ham lidt så han udvikler sig.

Men er at du er anerkendende og lydhør over for hans ønsker.

Hvis dit barn ikke bliver mødt på denne måde bliver det svært for ham at samarbejde.

Men da børn vil gøre alt hvad der står i deres magt for netop at samarbejde vil de undertrykke deres egen integritet.

Hvilket resultere i at aggressionen bygger sig op og den eneste måde den kan komme ud er ved at slå eller udvise anden form for aggressiv adfærd.

Da det jo er af afgørende betydning at være betydningsfuld for andre, oplever jeg tit at børn er utrolige loyale.

Jeg har desværre flere gang set hvordan børn dækker over deres forældre eller kammerater for ikke at miste deres kærlighed.

Men som med samarbejde så bliver denne dækken over, en de holder af, ofte en aggressions opbygger. Idet det kræver meget energi at holder på “hemmeligheden” om dem man holder af.

Så hvis du har et barn der slår eller udviser anden aggressiv adfærd så prøv følgende: