Når verden er stor og farlig!

Kære du

Nogen gange har jeg bare lyst til at kravle ind under dynen og gemme mig.

Bygge en hule og aldrig komme ud.

For verden er så stor, farlig, urimelig og uretfærdig.

Og når vi har det på denne måde bliver det også endnu tydeligere at vi ikke altid kan beskytte vores børn.

Selvom vi altid ved hvor de er.

Selvom vi aldrig vil overlade dem til mennesker vi ikke stoler på.

Så sker der ulykker.

Nogle af ulykkerne er med fulgt overlæg.

Nogle af ulykkerne skyldes manglende opmærksomhed.

Nogle af ulykkerne skyldes ligegyldighed.

Og nogle af ulykkerne er bare ulykker.

Men når vi ikke kan beskytte vores børn mod disse ulykke, er det så ikke bare bedre at gravle ind under dynen igen, med hele familien og bygge vores egen hule?

Og aldrig komme ud?

Måske.

Men det er nu en lidt radikal løsning som jeg er sikker på hverken gavner dig eller dig barn.

Du skal starte med at trække vejret.

Kigge på dit vidunderlige barn.

Og så give ham/hende redskaberne til at leve i denne verden.

Lær ham/hende at alle handlinger har en konsekvens – så tænk inden du handler.

Lær ham/hende at bruge sit hoved – server ikke løsningerne.

Lær ham/hende at skaffe de redskaber han/hun skal bruge – stil åbne spørgsmål.

Lær ham/hende at elske sig selv, tror på sig selv og stole på at han/hun har redskaberne til at klare sig i livet.

Lær ham/hende at bede om hjælp hvis det alligevel er for svært.

Og når du har gjort det så træd 3 skridt tilbage.

Og se hvordan han/hun vokser med ansvaret.

Ja!!

For det ligger så dybt i os mennesker at passe på vores børn.

Men at passe på dem betyder at du skal lære dem om livet.

Se bare på løvemoderen der lader sine unger kæmpe med byttet. Velvidende at de nok får nogle hug. Men det er kun gennem erfaring at de bliver kloger.

Eller se på elefantmoderen der kærligt men bestemt skubber sin unge væk fra patten, så den kan lære at finde sin egen føde.