Pas på hunden...
Pas på hunden!! Havde jeg lyst til at råbe forleden dag.
Jeg kom gående ned at Vestergade.
Gik nok lidt i mine egne tanker men lagde alligevel mærke til moderen og hendes dreng der gik lidt længere foran mig.
Hun havde et hyr med at få ham til at holde hende i hånden.
Flere gang hørte jeg hende sige”Du skal holde mig i hånden når vi går ved vejen” og hver gang vred han sig ud af hendes hånd og brokkede sig.
Han har været omkring de 4 år og helt klart i en “jeg-bestemmer-selv-fase”.
Jeg havde set hunden.
Længere fremme kommer der en mand gående mod os med en stor muskelhund
(ja jeg indrømmer gerne at jeg bliver lidt fordomsfuld når jeg ser en ung mand, meget beruset, med smøg i munden og et vildt blik plus en muskelhund).
Før mor når at opfatte sønnens intention spænder han hen til hunden.
Hunden bliver bange og spænder helt op mens den rejser børsteret.
Jeg når ikke at råbe “Pas på hunden” før drengen er henne ved den.
Manden når heldigvis at give et ryk i hunden inden den bider.
Og moralen?
Pas på muskel hunde?
Stol ikke på mistænkelige mennesker?
Lær dit barn ikke at gå hen til fremmede hunde?
Eller lær dit barn at hører efter?
Du har måske gættet det?!
Lær dit barn at hører efter.
Denne gange skete der ikke noget. Men hvad hvis du kommer ud for en alvorlig situation og dit barn skal have tingene at vide 15 gange før han hører efter. Eller at du skal finde på en leg eller konkurrence for at motivere ham?
Det kan have fatale følger.
Derfor vil jeg i næste uge hver dag, give dig redskaber til at lærer dit barn at hører efter.
Det var alt for i dag. God weekend.
Mange hilsner
Trine
