Nytårsaften er det for børn?

Så er der kun 3 dage til nytårsaften!

Og modsat juleaften så er nytårsaften ikke børnenes fest.

Selvom mange børn glæder sig til netop denne aften.

Men når det nu ikke er børnenes fest hvordan skal du så forholde dig til denne aften?

Hvad skal dit barn være med til?

Og hvor længe skal han/hun være oppe?

Disse spørgsmål og meget mere vil jeg svare på i dette indlæg og 2 indlæg mere som alle kommer inden nytårsaften.

Dette indlæg handler om tiden op til nytårsaften.

Som sagt så er nytårsaften jo ikke rigtig børnenes fest. Nytårsaften er ofte en aften hvor maden og ikke mindst alkoholen er i fokus.

Og så er der alle de traditioner som er forskellige fra familie til familie.

Men der er heldigvis mange forældre de gør mere og mere ud af også at gøre det til en fest for børnene.

Men hvornår er dit barn gammel nok til en nytårsfest?

Hvert eneste barn er forskelligt og derfor kan det heller ikke siges præcis hvor gammel dit barn skal være for at få noget ud af nytårsfesten.

Hvis dit barn stadig ikke går i skole er det en god ide at vente med selve “festen” til han bliver ældre.

Dog kan du stadig forberede en masse sammen med dit barn og selvfølgelig også hygge med god mad. Det er dog vigtigt at holde puttetiden.

Når dit barn starter i skole kan han så småt begynde at være med til selve “festen”. Eventuelt kan der laves et fælles børnebord hvis der er flere børn med.

Skal mit barn have fyrværkeri?

Nej.

Det er det korte svar.

Fyrværkeri og børn passer ikke sammen. Faktisk er det sådan at selv knaldperler lovgivningsmæssigt først må sælges til børn der er fyldt 15 år.

Det samme gælder stjernekaster.

Fælles for begge er også at der skal bæres beskyttelsesbriller.

Så hvis dit barn er under 15 år må han faktisk ikke fyre disse eller andre ting af.

Risikoen for skader på øjnene og mindre brandsår er forholdsvis stor ved disse to produkter særlig fordi de oftest anses som ufarlige.

Så hvis du giver dit barn disse alligevel. Så giv grundig instruktion og vær ekstra opmærksom på dit barn.

Hvordan skal dit barn få tiden til at gå til selve dagen?

I skal da lave jeres eget nytårspynt.

Der findes et hav af sider med gode ideer til nytårspynt. Og meget af det er nemt at lave også med mindre børn.

For eksempel har Mette Marie Lei Lange på sin blog Twinpeaks rigtige mange gode eksempler.

Særlig er jeg vild med hendes hjemmelavet konfetti bombe.

Den er nem at lave og børn i alle aldre kan være med til at lave den.

Det eneste du skal bruge er en tom toiletrulle, papir til konfetti, silkepapir, snor og lim.

Det der også er særlig godt ved denne konfettibombe er at den ikke bruger krudt.

Og endnu vigtigere så kan du træne dit barns finger motorik ved at holde en saks rigtigt og lade dit barn øve sig i at klippe.

Du kan få flere gode ideer og se billeder på Mettes blog her

Lav din egen nytårshat

En nytårsaften er ikke en rigtig nytårsaften uden en nytårshat.

Og der findes da ikke noget bedre end at lave sin egen.

Jeg har fået lov at viser jer Agnes søde nytårshat fra “Agnes kreative univers”.
Hatten er lavet af en dyb paptallerken der er malet og efterfølgende er der sat blomster på.

Du kan finde fremgangsmåden på Agnes blog hvor der også er skabelon. Du finder den her.

Nu ved du hvad du og dit barn skal bruge de næste par dage på.

Mange nytårshilsner

Trine
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu
Review Your Cart
0
Add Coupon Code
Subtotal