Den store guide til succesfulde børnefødselsdage

Børn, børnefødselsdag, børneopdragelse, barndom, barn, forældre, børnefest, fødselsdag, forældreskab, opdrage, naturligopdragelse, forældrerådgiver

Sådan planlægger du den bedste børnefødselsdag, selvom det er for en flok uregerlige børnehavebørn!

Børnefødselsdage!

Der findes ikke noget mere frygtindgydende end at stå foran en flok 4-5 årige børn.

Børn, der står forventningsfuldt og kigger på dig med store øjne.

Børn, der har glædet sig til at komme til børnefødselsdag.

Sådan havde jeg det i hvert fald, de første gang jeg skulle holde en børnefødselsdage.

Jeg var nok 16 år gammel og havde fået mit første job på McDonald’s som værtinde.

Som værtinde var en af mine særlige opgaver at holde børnefødselsdag.

De første mange gange var det med frygten næsten malet i mit ansigt.

For hvad vidste jeg om børn på det tidspunkt…

Ikke meget kan jeg fortælle dig.

Men nu over 20 år senere har jeg nok holdt de første 100 børnefødselsdage, så jeg ved, hvad der skal til for at få de bedste børnefødselsdage.

Det handler ikke om aktiviteterne

Rigtig mange af de forældre, jeg igennem tiden har mødt i forbindelse med børnefødselsdagene på McDonald’s og senere som forældrerådgiver, har fortalt mig, at grunden til, at de valgte at betale sig fra fødselsdagen eller fravalgte at holde børnefødselsdag, var simpelthen, fordi de ikke vidste, hvad de skulle lave med 15 børnehavebørn.

Og det kan jeg godt forstå.

For jeg vidste det heller ikke til at starte med.

Men aktiviteterne er faktisk de nemmeste at finde frem til, særligt her nogle og 20 år efter, hvor Hr. Google er så behjælpelig med alt.

Det svære er derimod planlægningen.

Heldigvis vil jeg i dette blogindlæg tage dig i hånden og føre dig igennem en børnefødselsdag, lige fra planlægningsfasen til de bedste aktiviteter på selve dagen.

Så lad os komme i gang.

“Du må ikke komme med til min fødselsdag!”

Hvem der skal inviteres, er i børnehavebarnets verden et vigtigt omdrejningspunkt, der igennem hele året bruges til at forhandle venskaber og til at vise, at man kan lide hinanden.

“Du må gerne komme med til min fødselsdag” er den ultimative kærlighedserklæring og bruges flittigt af særligt de mindre børnehavebørn.

Hvorimod “Du må ikke komme med til min fødselsdag” er en klar tilkendegivelse af, at man ikke er i kridthuset.

Men det kan ændre sig fra dag til dag. Ja, faktisk fra time til time.

Så derfor er det en dårlig ide at spørge dit barn, hvem der skal med til fødselsdagen.

Det, du derimod skal, er at tjekke op på, hvilke regler der er i dit barns børnehave.

Er det hele børnehaven, man skal invitere når der holdes børnefødselsdage?

Alle drengene?

Alle pigerne?

Kun stuen?

Må man selv vælge?

Hvis du har frit valg, vil jeg anbefale dig at vælge en af de ovennævnte grupper. Alternativt kan du vælge en aldersgruppe, for eksempel alle de 3-årige.

På den måde er der ikke nogen børn, der bliver holdt udenfor, og dit barn skal ikke stå til ansvar overfor, hvorfor der er nogle børn, der ikke kommer med.

Der er altså en “logisk” forklaring, som alle børn kan acceptere.
Forældrerådgiver, børnefødselsdage, forældreskab, moderskab, børenopdragelse, opdragelse, Naturligopdragelse.dk, barndom, glade børn, harmoniifamilien

Hjælp, der er for mange børn (og om hvor mange voksne, du har brug for)!

I forhold til hvor mange der skal inviteres, så giver det sig selv, hvis du vælger at invitere en af de ovenfornævnte grupper.

Men det er ikke sjovt, hverken for dig eller for børnene, hvis du står alene med en stor gruppe børn.

Faktisk oplever mange børn det angstprovokerende, hvis der er for mange børn samlede og for få voksne.

Især de mindre børn i børnehaven.

Derfor har jeg en tommelfingerregel, der hedder “Max 12 børn pr. voksen”.

Det er dog kun for børn fra 6 år og opefter.

Ellers gælder reglen “Jo mindre børn – jo flere voksne”

Det betyder helt konkret følgende:

12 3-årige = 3 voksne (eventuelt hjælp fra ældre søskende)

12 4-årige = 2 voksne (eventuelt hjælp fra ældre søskende)

12 5-årige =1-2 voksne (eventuelt hjælp fra ældre søskende)

Men det er ikke kun alderen, der har en betydning for, hvor mange voksne der skal være til stede.

Der er nemlig stor forskel på børn og særligt i 3-års alderen.

Her er der nemlig flere, der bruger ble, skal hjælpes på toilettet og kan have uheld.
This is a block of text. Double-click this text to edit it.
This is a block of text. Double-click this text to edit it.

Skal dit barn dele invitationer ud i børnehaven?

Ja og nej.

Igen er det vigtigt lige at tjekke med den enkelte børnehave og deres regler.

Der er nemlig nogle børnehaver, der gerne vil hjælpe børnene med at dele invitationer ud, og så er der andre, der ikke gør det, da det er uden for børnehavens ramme.

Og lad mig lige skynde mig at pointere, at de, der ikke vil, ikke gør det af ond vilje.

Det er nemlig sådan, at når et barn modtager en invitation i børnehaven, så skaber det glæde og begejstring.

Invitationen skal “gennemlæses” og vises til alle, der vil se den.

Det betyder i praksis, at den ofte bliver væk eller ødelagt.

Begejstringen varer også kun, indtil der er andre ting, der tager over, som for eksempel frokost, og så bliver den glemt.

Den bliver altså ikke afleveret hjemme hos forældrene.

Hvilket i værste tilfælde kan resultere i, at barnet ikke kommer med til børnefødselsdagen.

Og hvem har så skylden?

Det får børnehaven, for det er jo dem, der har sagt ja til at dele dem ud, og derfor er de ansvarlige.

Derfor er der mange børnehaver, der ikke vil have ansvaret for invitationer.

Men hvis det er okay at dele invitationer ud, vil jeg til enhver tid opfordre til at gøre det.

Dog er det vigtigt også lige at huske at sende en mail til forældrene, så de ved, hvor og hvornår I holder børnefødselsdag.

Når dit barn deler invitationer ud, sker der det, at han/hun får en særlig position og bliver set.

Det giver en følelse af accept, samtidig med at det skaber en fællesskabsfølelse.

Alle de børn, der skal med til fødselsdagen, er nu en fælles gruppe.

De har noget, de kan være fælles om.

Og det giver grobund for udvikling af venskaber.

Og ikke kun i tiden op til, også efter en børnefødselsdag, udvikler venskaberne sig.

Skal det være Elsa & Anna eller pirater?

Hvis du googler børnefødselsdag, vil noget af det første, der dukker op, være forskellige butikker, der sælger pynt, der er inddelt i temaer.

Og en temafest kan være en god mulighed.

Men det er ikke nødvendigt.

Et tema bruges for at skabe en rød tråd gennem både pynten, maden, kagen og aktiviteterne.

Men det kan hurtigt blive meget stereotypt.

Derfor vil jeg i stedet anbefale dig at spørge dit barn, hvad han/hun gerne vil have af farver, mad og kage.

Og så involvere dit barn i de forskellige aktiviteter.

I kan sammen bage pølsehorn.

I kan klippe pynt formet som dit barns yndlingsfigur.

I kan bage en kage sammen.

I kan male sten guld og grave dem ned i den lokale sandkasse som skat i skattejagten.

Når du involverer dit barn, får du ikke bare en hjælper.

Du får også et fantastisk samvær med dit barn.

En stund, hvor du og ham/hende tager jer tid til at lave noget sammen til dit barns fødselsdag.

Hvem har ansvaret?

Når du holder børnefødselsdag, særligt for børnehavebørn, er det en god ide at overveje, om de andre børns forældre skal inviteres med.

For på den ene side er der mange fordele ved at have dem med, men på den anden side kan der også være nogle ulemper.

Lad os starte med den største ulempe, nemlig den om ansvar og irettesættelse.

Når du inviterer børnenes forældre med, bliver de dem, som børnene spiller op imod.

Det kan være rigtig rart, hvis børnene har en god relation med sine forældre og hører efter, hvad de siger.

Problemet er dog, at det ikke er sikkert, at du og forældrene har samme grænser eller værdier.

Det kan betyde i praksis, at du får nok, før de gør, og så skal du ind og irettesætte eller sætte grænser for et andet barn foran dets forældre.

Det er der nogle, der finder utrolig svært.

Derfor er det vigtigt, hvis du inviterer børnenes forældre, at du starter med at afstemme forventninger.

Fortæl gerne husets regler, og hvad du forventer, at de hjælper med.

Desværre er det ikke en selvfølge, at de hjælper, og at de har samme regler.

Heldigvis kan det også være en fordel at have ekstra hænder.

Særligt, hvis det er forældre, der respekterer de regler, der er i jeres hjem.

En af de andre fordele er, at når du inviterer forældrene til de andre børn, så viser du børnene i gruppen, at I taler sammen, og at I godt kan lide hinanden.

Det smitter af på børnene, som så får nemmere ved at anerkende hinanden og måske endda blive venner.

Når du kender de andre forældre, bliver det også nemmere at lave legeaftaler. Som så igen hjælper med at skabe venskaber i børnehaven. Som så igen skaber større trivsel i børnehaven.

Derfor må konklusionen være, at der er flere fordele end ulemper ved at have de andre børns forældre med, særligt hvis du klart melder ud, hvad du forventer af dem.

Hvorfor skal I være hjemme?

Mange af de forældre, jeg igennem tiden har talt med, vælger ikke at holde børnefødselsdag, da de ikke kan overskue at have 12-15 unger hjemme i deres hjem.

Og det kan jeg godt forstå, for det kan være noget af en omgang.

Heldigvis er der ingen, der siger, at fødselsdagen skal holdes hjemme.

Faktisk er en nem og billig løsning at invitere til fødselsdag på den lokale legeplads.

Sørg for en masse varm kakao/saft/vand, boller/kage og arranger en skattejagt.

Når du inviterer på denne måde, bliver det meget mere uformelt, og hvis du så samtidig husker at skrive, at du forventer, at forældrene bliver der den time til to, det tager, og at du selvfølgelig sørger for kaffe og te, så bliver det også hyggeligt.
Børnefødselsdag, fødselsdag, børn, barndom, barn, forældre, forældreskab, børneopdragelse, naturligopdragelse, gladebørn, gladeforældre, forældrerådgiver, forældreguide,

Sæt rammen, og fortæl, hvad der skal ske

Når børnene kommer til fødselsdagen, er det en rigtig god ide at fortælle børnene, hvad der forventes af dem.

Det er nemlig sådan, at børnene kommer fra forskellige hjem og ikke alle har samme rammer.

Samtidig skal du huske på, at det at komme til en børnefødselsdag er stort.

Derfor er der en masse spænding forbundet med det, hvilket kan komme til udtryk i ekstra energi og generel uro.

Når du samler børnene og fortæller dem, hvad der forventes, er det som at lukke lidt af luften ud af en overspændt ballon, og risikoen for, at den sprænger (sammenbrud) mindskes.

Samtidig er det også en god ide at fortælle, hvad der skal ske.

For børnehavebørn behøver du ikke lade det være en overraskelse.

Faktisk giver det børnene mere ro, og de har nemmere ved at nyde dagen, hvis de ved, hvad der skal ske.

Derfor: Fortæl dem gerne, at først skal de lege, så spise, så skattejagt, så kage og så lege igen, indtil de bliver hentet.

Hvad skal vi lave?

This is a block of text. Double-click this text to edit it.

Double-click this headline to edit the text.

This is a block of text. Double-click this text to edit it.

Double-click this headline to edit the text.

Der findes næsten ikke en børnefødselsdag uden aktiviteter, og skattejagt er en af de mest brugte, men heldigvis ikke den eneste.

Hvis du er helt blank på, hvad I skal lave, så start med at spørge dit barn, hvad han/hun gerne vil.

Måske kan du være heldig, at der kommer nogle gode bud på banen. Ellers må du i gang med at google.

Men inden du springer over i en ny fane og skriver “aktiviteter til børnefødselsdag”, så vil jeg gerne give dig to gode aktiviteter, som du kan tilpasse lige præcis dit barn og alderen i børneflokken.

Ja tak, giv mig de bedste aktiviteter til børnefødselsdagen – lige til at printe ud og lad mig samtidig komme på Naturligopdragelses e-mail liste.

[yikes-mailchimp form="5"]

Og så en sidste ting

Nu er vi ved at være ved vejs ende, men inden du slipper helt, så vil jeg anbefale dig at prøve at skabe rum i rummet.

Det er sådan, at når der er mange børn samlede, så kan det for nogle børn blive for kaotisk og svært at være i.

Derfor er det en god ide at lave “rum”, hvor der kun foregår stille aktiviteter som at kigge i en bog eller tegne.

Sig højt fra start af, at hvis der er nogle børn, der har brug for en pause, så kan de sætte sig i sofaen/på gulvtæppet/køkkenbordet og læse/tegne/lege med bamser.

Når du gør det, giver du også plads til de børn, der er lidt mere sårbare, og som har brug for ro.

Du kan samtidig benytte dig af disse “rum”, når du oplever et barn, der har svært ved at lege eller bliver for voldsom.

Her er det en god ide at sige til barnet “Jeg kan se, at du har det lidt svært/er urolig lige nu, så jeg vil gerne have, at du sætter dig over og holder en pause.

Når du kan mærke, at du er blevet mere rolig, kan du bare gå ind og lege igen”.

Det var alt for denne gang.

Jeg håber, det har givet dig modet til at holde dit barns næste børnefødselsdag, også selvom det er for en folk uregerlige børnehavebørn.

God fornøjelse.

Mange hilsner,

Trine

P.S: Vil du have flere gode tricks til børnehavebørn?

Så få 7 simple tricks til at komme hurtigt ud af døren om morgenen

– helt uden konflikter og diskussioner. Det koster dig ikke andet end din e-mailadresse.
[yikes-mailchimp form="6"]
Online familierådgivning, hvor du får hjælp til konflikter i familien og børn der har det svært.
© Copyright 2016 - Oxygen - All Rights Reserved
crossmenu