Diagnose eller ej?

Næsten dagligt får jeg henvendelser fra forældre der har udfordringer med deres barn eller børn.

En del af disse forældre frygter om jeg nævner en diagnose.

Og en del håber, at deres barn har en diagnose.

For hvis de fik en diagnose ville det give en forklaring på, hvorfor deres barn er, som det er.

Og det ville give et sæt regler og arbejdsmetoder med.

Fx hvis et barn har en autisme diagnose, så er det en god ide med piktogrammer.

Eller hvis et barn får en ADHD-diagnose, skal der arbejdes med struktur.

Men der er bare det ene problem:

Har du mødt et barn med autisme, har du mødt ét barn med autisme.

Børn er lige så forskellige som du og jeg og er altså ikke deres diagnose.

Jeg har mødt børn med alle mulige bogstaver foran og det der var fælles for dem var, at de alle var helt unikke

Så selvom jeg med min pædagoguddannelse, pædagogisk psykologi overbygning, ADHD uddannelse, Autisme uddannelse og mange år som familierådgiver ved meget om børn, så skal hvert barn ses og høres. 

Og ud fra dette barns udfordringer, skal der findes en måde at arbejde for at understøtte lige præcis dette barn.

Så en diagnose gør ikke, at der skal arbejdes på en bestemt måde.

Men en udfordring, som kan være overrepræsenteret hos børn med diagnoser, kan man arbejde med på en bestemt måde.

Derfor er de redskaber og metoder jeg anbefale altid brugbare ligegyldigt om dit barn har et bogstav eller flere.

Så det gør ikke den stor forskel i forhold til mine metoder om et barn er udfordret på at holde fokus eller har en opmærksomhedsforstyrrelse.

Det gør ikke den stor forskel i forhold til min rådgivning om et barn har svært ved at finde ro eller om har fået diagnose ADHD. 

Jeg arbejder med et sæt af tilgang, metoder og redskaber der kan bruges på udfordringen.

Jeg går ikke ind og arbejder med diagnosen(om den er der eller ej) men tilbyder i stedet den enkelte familie viden om hvorfor børn gør som de gør og konkret redskaber til at støtte og guide så barns adfærd går at at være uhensigtsmæssig til en hensigtsmæssig adfærd.