Er adskillelse godt?

Det har du sikkert, hvis du har et ældre barn.

Eller et skolebarn. Eller et barn der går på SFO.

Men der er faktisk ikke mange forældre til børn, før skolealderen, der aldrig har prøvet at være adskilt.

Og det er synd.

For der er faktisk meget læring i, at få lov til at være uden sine forældre.

Det er svært, at sige, for der er stor forskel fra barn til barn. Særlig handler det meget om, hvordan du har forberedt dit barn.

Er dit barn vandt til, at være sammen med andre mennesker?

Er dit barn vandt til at blive hold af andre mennesker?

Er dit barn vandt til, at falde i søvn hos andre?

Der findes et hav af teorier om hvad der er bedst for dit barn i forhold til hvornår de er “modne” til en adskillelse.

Nogle retninger taler om, at adskillelse skal undgås for en hver en pris. Det er også samme teori der arbejder med sam-sovning og mange af de mødre der følger denne retning ammer også længe. Nogen gange til børnene er 5-6 år eller ældre.

Andre teorier taler om, at børnene skal lærer, at være adskilt fra deres forældre fra de er helt spæde, så de på den måde lærer at finde omsorg og trøst hos sig selv.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer for, hvilken teori der passer bedst til dig. For som jeg tidligere nævnte så er der stor forskel på familier og børn.

Men en ting jeg dog vil anbefale dig. Det er, at prøve at lade dit barn være væk fra dig.

Men altså ikke alene hjemme! Alene, forstået på den måde, at du er i nærheden til at gribe ind eller hjælpe hvis der er brug for det.

Det kan du gøre allerede i 2 toårsalderen og måske endnu tidligere med nogle børn. Det vigtigste er bare at du er i nærheden.

Når børn får lov til, at udforske verden alene