📄”Mia og hendes eksplosive vrede! “

Som lovet kommer der her en artikel hvor vi dykker dybere ned i den eksplosive vrede.
Hvis du har hørt foredraget ved du allerede en del om hvorfor den eksplosive vrede opstår og hvad du kan gøre for at hjælpe dit barn til at mindske den.
Men i denne artikel får du en case med en familie jeg har arbejdet med.
Her viser jeg hvordan vi arbejdet med at ændre den eksplosive vrede til en hensigtsmæssig vrede.
Så lad os komme i gang.

Mia er en 2 årig pige. Hun bor sammen med sin mor og går i vuggestue.
Mor og Mias far er skilt. Det har været en hård skilsmisse hvor der er blevet sagt og gjort nogle ting som har såret begge partner.
Mor arbejder ikke da skilsmissen har taget så hårdt på hende at hun nu har stress.
Mia ser ikke sin far.

Mia er meget vred. Det kommer ofte til udtryk ved spisebordet når de skal spise eller når de kommer hjem fra vuggestuen.
Mia insisterer på selv at bære sin rygsæk og når de kommer hjem skal hendes tøj fra rygsækken lægges i vaskemaskinen og vaskes.
Mia kommanderede med Mor. Mia har endnu ikke et tydeligt sprog men får alligevel peget og “fortalte” hvad hun vil have Mor til.
Hvis Mor ikke gør det med det samme eller hvis Mor siger nej eksplodere Mia i vrede.
Hun skælder ud, råber, slår, kaster med ting og hiver i hår.
Det samme sker når de sidder ved bordet og skal spise.
Mia vil have mad og det kan kun gå for langsomt. Hun propper maden ind og siger “mer” selvom hun ikke er færdig med at tygge maden.
Hvis Mor siger at hun lige skal vente eller siger der ikke er mere mad eksplodere Mia i vrede.
Da Mor kontaktede mig var det blevet så slemt at Mor gik på liste tå og gjorde alt hvad Mia forlangte fordi hun var bange for endnu et vredesudbrud.
Når Mia fik sine vredesudbrud varede de ofte halve til hele timer og Mor var magtesløs.
Når Mia faldt til ro igen kunne Mor godt komme i kontakt med hende men så var hun også helt udkørt.
Mor bookede et familie rådgivningsforløb af 3×3 timer.

Da Mor kontaktet mig var hun virkelig træt og faktisk bange for Mia. Hun kunne ikke se hvad hun skulle gøre for at hjælpe Mia med hendes vrede.
Så vi startede med at kigge på Mia og hvad der kunne ligge af følelser bag denne vrede.
Det blev hurtigt klart at Mia tog overansvar når hun var sammen med mor.
Mor havde jo i en lang periode ikke haft det godt og været stresset.
Det havde Mia opfangede og som det skønne lille væsen hun var, havde hun overtaget “ansvaret”.
Hun tog simpelthen styringen for hvad der skulle ske og hvornår det skulle ske i familien.
Mia var blevet meget sensitivt i forhold til stemningen og Mors humør, så hver gang Mor rørte på sig eller sagde noget kom Mia farende.
Det var også noget de havde fortalt fra vuggestuen. Hvor Mia ikke kunne finde ro da hun skulle have styr på alle de andre børn og voksne.
Hvis der var en barn der var ked af det kom Mia over til den voksne og fortalte den voksne det, også selvom den voksne var i gang med at trøste barnet.
Mia havde altså fået antennerne ud og opfangede alt hvad der foregik omkring hende.
Hvilket gjorde at hun konstant var på overarbejde.
Mias “trang” til mad blev både en måde at styre situationen på, men blev også hendes måde at mærke sig selv på.

Mia tog overansvar og var derfor konstant på overarbejde. Hun skulle have styr på situation og hvis hun ikke havde det eller hvis andre børn eller voksne prøvede at ændre på det, som Mia havde tænkt sig kom der et vredesudbrud.
Derfor skulle Mia hjælpes med ikke at tage overansvar.
Mia havde meget fokus på omgivelserne.
Det var vigtig for Mia at Mor havde styr på deres rutiner og på dagen.
Mia havde brug for små pauser i løbet af dagen, fordi hun hele tiden scannede rummet og de voksne.
Mia havde uro i kroppen, som kom til udtryk særlig når der skulle spises, hvor Mia begynder at ”blive urolig”
Vi startede med at få sat faste rammer og rutiner op for Mia.
Der var særlig fokus på at Mor positionerer sig, som den voksne, både i kropsholdning, men også i at tage ansvar for dagen.
Mor skulle være på forkant med situationen og have tydelig struktur i forhold til hvad der skal ske i løbet af dagen.
– Mor sætter rammerne og har overblikket over dagen.
– Mor har en opmærksomhed på når Mia kommer løbende, at fortælle hende at Mor har styr på det.
– Mor skriver ned deres struktur og de ”greb” der fungerer godt for Mia og deler dem med vuggestuen.
– Mor bruger piktogrammer så det bliver tydeligt for Mia hvad der skal ske og hvornår.
– Når Mor mærker Mia er urolig lægger Mor en hånd på Mia så Mors ro kan “smitte”
– Mor anerkender den adfærd hun gerne vil se, for det forstærker den positive adfærd

Efter 3 uger havde Mor og jeg anden samtale.
Mor fortalte at Mia havde fået en fast plads ved middagsbordet og at Mor generelt havde fået en tydelig ramme og nogle helt faste rutiner.
Mia var blevet bevidst om nogle flere ting men hun var ikke så fokuseret på maden og havde oftest ro på ved måltidet.
Når der ikke var ro på, var der en tydelig årsag, Mors uro eller at Mor ikke tog styring.
Mor er blevet bevidst om hvor vigtigt det er at hun stadig sætter rammerne og tydelig viser at hun har overblik over situationen.
Mor er også blevet opmærksom på hvor vigtigt det er, hvilke energier hun udsender i forhold til at vise at hun har ”styr på det”.
Mia får stadig vredesudbrud, men hun skælder mindre ud, og når hun bliver vred går det hurtigere over.
De er heller ikke lige så voldsomme mere.
Nu er det primært skæld ud og stampen i gulvet.
Husk at du også altid kan få min hjælp.
Du kan ganske gratis og helt uforpligtende få en afklaringssamtale hvor vi sammen finder ud af hvordan jeg kan hjælpe dig.